SprayTan er en airbrush selvbruner behandling, som gør dig lækker brun med det samme. Det er en håndholdt spraytan, så det er en behandler, der sprayer dig, hvilket sikrer dig det bedste og mest optimale resultat. Påførelsen er hurtig og nem, behandlinger tager under 10 minutter, og resultatet er en smuk gylden glød uden striber. Vi sprayer med oftest med en guide-farve, så vi kan se hvor vi har sprayet, men vi har også clear hvor der ikke er guidefarve i.
Selve selvbrunerens farve er fuldt udviklet efter ca. 6 timer. Spray Tan selvbruner sprayes på hele kroppen og fordeler sig super fint jævnt, selv på de lidt svære fremkommelige stedet. Spray Tan er et sundere alternativ end de skadelige stråler du finder i et solarium. Produktet er helt naturligt og kan tåles af de fleste. Det aktive virkestof i behandlingen er DHA, et sukkerstof, der farver de øverste døde hudceller. Vi bruger Copenhagen Tan produkter til behandlingen, og de er uden parfume og parabener.
Før behandlingen:
For et optimalt resultat skal du inden behandlingen skrubbe huden grundigt, eksempelvis med hamphandske eller body scrub, for at fjerne alle de døde hudceller. På behandlingsdagen er det vigtigt, at du ikke smører dig ind i for meget bodylotion, påfører klistret deodorant, for meget parfume eller uigennemtrængelig makeup, da dette kan give pletter.
Under og efter behandlingen:
Behandlingen foregår ved, at hele kroppen bliver sprøjtet med Copenhage Tan Spray Tan. Du kan være nøgen, have badetøj på eller bruge de engangstrusser (g-streng), som vi udleverer. Håndflader, knæ og tæer indsmøres i creme, så resultatet bliver mere jævnt, da farven ellers vil variere der hvor huden er tykkere. Resultatet af behandlingen kan variere, da nogle hudtyper optager mere produkt end andre. Man kan derfor ikke på forhånd sige præcis, hvilken nuance ens egen hud får.
Der er tre forskellige intensiteter at vælge imellem, og behandleren vil vælge en farve i samråd med dig.Selve behandlingen tager ca. 10 minutter, hvorefter du lige skal stå og tørre lidt, inden du tager tøj på. Lige efter behandlingen kan guide-farven godt smitte lidt af – vi anbefaler derfor, at du kommer i mørkt og løst tøj. Guidefarven skylles af første gang du går i bad. Får du farve på tøjet, går det af ved almindelig vask – vi anbefaler dog, at man ikke kommer i alt for sarte stoffer.
Spray modeller
Vent 5-6 timer med at gå i bad efter en behandling. Holdbarheden er individuel, alt afhængig af din hudtype og hastigheden på din huds cellefornyelse, men holder oftest mellem 6 og 10 dage. Jo bedre man er til at pleje sin hud med creme, jo længere holder farven.
læs mere